Phi Phi Islands
Similian Islands
Viking Cave
Previous slide
Next slide

Dagbog fra Thailand (2009)

 

11. febr. (Singapore-Phuket):Vi sover længe—for længe– nyder, at vi har nogle ordentlige senge at sove i. Når kun lige ned inden de lukker for morgenmaden kl. 10! Det gør ikke så meget for forretningerne åbner ikke før 10.30, så vi går ikke glip af noget 😉
Vi spørger i receptionen, hvor de vil anbefale, at vi køber kamera. I første omgang siger de, at vi bare skal gå ned i China Town. Der er billige kameraer. Den er vi nu ikke med på, for det er måske nok billige priser, men sikkert også fake kameraer og det gider vi ikke. Næste bud er et par shoppingcentrer på Orchard Road. Det tror vi mere på, så vi tager en shuttle-bus derind.
Der er også mange kamerabutikker i de anbefalede centrer, men vi føler os ikke trygge ved de sælgere, der er her og dermed heller ikke på varerne, selv om vi kan få dem væsentlig billigere end den pris, vi fik i går i en kædebutik a la Elgiganten. Vi søger tilbage til Funan Digital Mall og finder en anden butik end den, vi var i i går. Her starter de på en pris lidt højere end i går, men efterhånden får vi forhandlet os frem til en lavere pris og en masse ekstraudstyr såsom memorykort, filtre til linserne ekstra batterier og rengøringssæt, så efterhånden ser det rigtig fornuftigt ud i forhold til i Danmark, så vi slår til og køber 2 nye kameraer, når vi nu er i gang!
Så er vi også ved at komme i bekneb med tiden, så det bliver en hurtig frokost på McDonalds og så ellers ud i lufthavnen for at flyve til Phuket i Thailand.
I lufthavnen prøver vi at finde et hotel for natten på internettet, men vi kan ikke rigtig finde noget, så vi sender en SMS til en dansker, som har et lille resort i Khao Lak, hvor en kollega har boet i december. Han når ikke at svare inden vi skal flyve, så vi håber, at der er et svar, når vi lander i Phuket.Der er imidlertid ikke noget svar, da vi når frem, så vi er lidt i vildrede. Vi har læst, at der går nogle minibusser op til Khao Lak fra lufthavnen, men det er ikke tilfældet i dag, så vi bliver overfaldet af taxafolk uden for ankomsthallen, som alle har et sted, de gerne vil køre os hen! En sød pige kommer hen til os spørger om vi bliver hentet. Det svarer vi lidt nølende på, da vi jo ikke har nogen endelig aftale, men hun tilbyder, at vi kan låne hendes telefon og ringe til vores mand. Det gør vi og han lover, at se om han kan skaffe en billig taxa til os for han har et værelse ledig til os. Vores natlogi er reddet, men vi mangler en taxa til en fornuftig pris. Manden Henrik vender tilbage på SMS lidt senere og siger, at hans sædvanlige kontakt desværre er langt fra Phuket, men vi kan prøve at få dem pruttet ned, og han opgiver, hvad han mener, vi skal give. Det viser vi den søde dame, som har hjulpet os med telefonen og efter lidt forhandling lykkes det at få hende til at arrangere en taxa til Henriks opgivne pris. Så er vi tilfredse og kører i en flot Honda Accord de ca. 70 km op til Khao Lak og finder Henriks resort.
Det er absolut ikke luksus, som vi også havde fået at vide hjemmefra, men personalet er meget søde og da vi sidder og får en øl efter, at vi har sat kufferterne i bungalowen, finder vi ud af, at Henrik faktisk har været kollega med Ulrich for år tilbage. Verden er lille!

12. febr. (Khao Lak): Vi får morgenmad og går så ellers på jagt efter et godt hotel. Det er de sidste 2 ugers tid af vores ferie og nu vil vi gerne forkæle os selv lidt. Vi starter med at tage en taxa ud til et hotel. Vi har set på internettet, som ligger i den sydlige ende af den meget lange strand, som kaldes Khao lak og Bang Niang strand. Hotellet ser flot ud, men desværre er det fully booked. Vi går så ned på stranden og går op på et par hoteller, som vi synes ser godt ud, men de er også fully booked eller også kan vi kun få 1 nat, så det duer ikke.
Endelig finder vi et, som også har et ledigt værelse, men prisen vil vi gerne lige tjekke på internettet først, så vi låner hotellets internet og surfer lidt rundt og det ender med, at vi finder et helt andet resort, som ligger i den nordlige del af Khao Lak ved Pakarang stranden. Det ser meget flot ud på internettet, og det har en OK pris som last minute booking. Det booker vi og går så ellers den lange vej dels på stranden og dels på hovedvejen, som udgør Khao Lak by. Her er ikke specielt charmerende og her er ikke mange mennesker, men der er mange restauranter, skræddere og tour-agenter. Området her var en af de hårdest ramte områder i Thailand under tsunamien den 26. dec. 2004. Alt blev stort set ryddet, men er nu 4 år efter til dels genopbygget, men turisterne er ikke helt vendt tilbage i samme omfang som tidligere.
Vi er inde på et museum og ser en mindeskulptur, som er lavet for tsunami-ofrene og lige bag ved denne skulptur ligger den politibåd, som blev skubbet 2 km op på land af Tsunamien, som et varigt minde. Båden ligger her som bevis for de uhyggelige kræfter, der har været bag denne tsunami-bølge, men selv med den lige foran sig, er det meget svært at forestille sig, hvordan det må have været og at alt kan forandres på blot et kvarter eller hvor lang tid det nu var. Det tog for bølgerne at rydde området for bygninger og alt andet!!
Det er uhyggeligt varmt, så vi må have nogle pit-stop undervejs hjem. Dels ved et supermarked, hvor der stort set kun er danskere og dels på en restaurant. Væskebalancen skal jo holdes ved lige 😉
Hjemme på hotellet tager vi en dukkert i swimmingpoolen og sætter os og læser indtil det er tid for aftensmad.

(sol og 35 grader)

13. febr. (Khao Lak): Det er tid til at flytte hotel igen! Vi skal op på luksushotellet Takolaburi cultural & Spa resort på Pakarang stranden, som ligger 10 km nord for Bang Niang stranden, hvor vi bor nu. Vi havde tænkt os at tage en taxa derop, men ved morgenbordet tilbyder Henrik at køre os derop og det siger vi pænt tak til. Så efter morgenmaden har vi pakket kufferterne og klar til at køre.
Det er et rigtig flot hotel og ligger lige ned til vandet. Her kan vi godt holde ud at bo 3 nætter!
Det er endnu en varm og solrig dag, så vi skifter straks til badetøjet og kaster os ned på stranden under en parasol med hver vores bog. Det er ren afslapning indtil solen går ned og vi går ud for at finde en restaurant og spise aftensmad på. Der sidder kun 3 mennesker i restauranten på resortet!
Der er 4 restauranter lige i nærheden at vælge imellem. Vi prøver den ene og får nogle udmærkede rejser med hvidløg og hvidløgsbrød.

(sol og 35 grader)

14. og 15. febr.(Khao Lak): Solen skinner fra en skyfri himmel og vi starter dagen med den skønneste morgenbuffet med alt hvad hjertet kan begære og sidder og kikker ud over stranden og vandet, mens vi spiser. Det fås ikke bedre 😉 Derefter på stranden under en parasol—det er for varmt i direkte sol– med en god bog. Vi ville egentlig have været ud til Similian Island og snorkle herfra, men vi trænger blot til nogle dage uden noget som helst program ud over at ligge på stranden og gå en tur langs vandet. Vi er hver i sær begyndt at tænke på at vores orlov/ferie lakker mod enden og det er bestemt ikke nogen rar fornemmelse. Vi kunne godt fortsætte langt væk fra arbejde og finanskrise m.v.

(sol og 30-35 grader)

16. febr. (Kata Beach): Vi har besluttet, at vi vil ned til Kata Beach på Phuket, hvor der sker lidt mere end her. Det er et fantastisk hotel, vi bor på, men det ligger lidt for øde til længere tids ophold, så vi tager en taxa ned til Kata Beach, hvor vi har booket værelse på Kata Beach Resort & Spa. Det er også et rigtig flot hotel lige på stranden og her er i hvert fald flere mennesker og restauranter lige omkring hjørnet end de 4 vi havde i Khao Lak 😉
Det ser umiddelbart ikke ud til at finanskrise med videre har fået folk til at holde sig væk herfra! Vi dasker lidt rundt i byen for at finde en internetcafe med wifi, så vi kan få opdateret hjemmesiden, men det lykkedes ikke. Der er internetcafeer, men de er ikke så avancerede så de har wifi. Ærgerligt for vi ved der er nogle derhjemme, som følger os løbende og savner opdatering, når der er gået mere end et par dage!! Vi må have fat i hotellet om de har en adgang, vi kan bruge.
Læsning ved poolen og ud i byen og få aftensmad. Vi fandt et steakhouse, hvor vi fik de skønneste australske steaks uhmm. Det er over en måned siden, at vi har fået en steak og jeg som ellers elsker kød. Det var skønt, så kan vi klare os med ris, nudler og thai-mad lidt igen 😉

(sol og 32 grader)

17. febr. (Kata Beach): Ren slapperdag på stranden!

18. febr. (Similian Islands): Vi skal tidligt op vækkeuret ringer kl. 5.30. Det er helt uvant for os! Solen er ikke engang stået op endnu. Det er bældravende mørkt, da vi sidder i hotelindgangen og venter på taxaen og vi er for tidlig på den til at få morgenmad. Restauranten åbner først kl. 6.30. Men bortset fra at vi er lidt sultne kunne vi vist godt trænge til at springe et måltid over. Vi har lidt at tære på 😉
Taxaen kommer. Vi er på vej til Similian Islands for at snorkle. Det skulle være helt fantastisk på disse 9 øer, som ligger 60 km ude vestpå fra Khao Lak! Vi skulle selvfølgelig have taget turen, mens vi var i Khao Lak, men det fik vi ikke taget os sammen til, så nu må vi altså tage taxaturen næsten helt derop igen for at sejle ud fra en lille pier, hvor vores turagent har en stor speedbåd liggende, som kan sejle os ud på øerne på en time og 10 minutter.
Similian Islands består, som sagt af 9 øer og er marine national park. Der er ingen indbyggere på øerne og de 3 første er ikke mulig at besøge. De er lukket reservat for havskildpadder, som kommer her for at lægge deres æg. Ø nr. 4 kan man overnatte på i telt eller primitiv bungalow, men der er ikke nogen moderne faciliteter og strøm er begrænset til nogle få timer fra en generator! De 5 øvrige, hvoraf 2 kun er nogle klipper, er uberørte og det er alene for fiske– og korallivet omkring øerne samt de få men fantastiske flotte hvide sandstrande med blød pulversand. Der næsten føles som mel. Der har gjort øerne så kendte. Tsunamien i 2004 ramte også disse øer og man var meget spændt på om den havde ødelagt koralrevene, men det er tilsyneladende ikke tilfældet.
Vi besøger ø nr. 5, 4, 9 og 8 og snorkler alle stederne bortset fra nr. 4, som vi alene spiste frokost på og nød den helt fantastiske hvide bløde sandstrand og i øvrigt også så en masse flyvende hunde i træerne! Specielt ved ø nr. 5 var både koraler og fisk flotte, da vandet var krystalklart. Vi har sjældent set klarere vand, så det var en fornøjelse at ligge her, som i et akvarium med masser af fisk lige omkring os. De øvrige steder var vandet knap så klart men stadig godt, men der var ikke specielt mange koraler alene fisk. De var til gengæld mange og store. Vi så bl.a. 2 meget store muræner, som lå og så farlige ud med deres store gab åbne og tænderne blottede! Vi så også en 8 armet blæksprutte, som dels svømmede og dels kravlede hen over bunden. Det var sjovt at se, hvordan den omklamrede koraler og sten med sine fangarme, som den kunne gøre meget brede, som om der var svømmehud mellem armene og når den havde omklamret en koral eller sten ændrede den farve, så den på en prik lignede de omkringliggende sten og koraler. Hvis vi ikke havde set den svømme og kravle over sandbunden ind i mellem, havde vi ikke opdaget den!
Vi var hjemme ved hotellet igen ved 7 tiden om aftenen efter en meget lang men absolut god dag i solen og vandet sammen med fiskene 😉

(Sol og 32 grader)

19.-21. febr. (Kata Beach): Rene slapperdage på stranden med en bog og ture op og ned af stranden! Vi bliver mere og mere dovne nu nærmere vi kommer hjemrejsedagen. I modsætning til Khao Lak er der mange mennesker på stranden her og i øvrigt også i byen. Her er utrolig mange svenskere, men vi høre da også danskere ind imellem.

(Sol og 32-35 grader)

22. febr. (Phi Phi Islands): Vi kan ikke ligge på stranden og intet foretage os hver dag, så i dag har vi meldt os til en tur ud til Phi Phi Islands og Khai Nok Island. Det er øer som ligger ca. 40 km sydøst for Phuket Town. Vi har været på Phi Phi før, men det var inden Tsunamien og det gør en væsentlig forskel fra før til nu for alt blev udslettet på hovedøen Phi Phi Don, hvor 648 mennesker omkom og 20-25 stadig savnes.
Vi bliver kørt til en lille strand ud for Phuket Town, hvor vi bliver udstyret med svømmefødder, hvorefter vi kommer ombord på speedbåden, som på en times tid vil sejle os ud til Phi Phi Islands. Der er temmelig høje bølger, så det bliver en hård tur derud. Vel fremme og lidt i læ af øerne stopper vi ud for Viking Cave, som er en stor grotte, som er kendt for gamle hulemalerier og svalereder. Der er lukket for adgang dertil nu, så vi ligger blot uden for grotten, men på tidligere ture har vi været inde i grotten, som er over 100 meter fra gulv til loft og se havsigøjnerne, som passer på grotten og også har det farlige job at skære svalerederne ned fra loftet. De har sat lange bambusrør op inde i grotten, som de klatrer op ad. Det er bestemt ikke et job for tøsedrenge. Som sagt er der lukket nu, så vi sejler videre til Pileh Lagoon, som er en meget flot lagune mellem de høje sandstensklipper og herfra videre til Maya Bay, hvor vi snorkler i krystalklart vand med mange flotte store fisk, men desværre kun døde koraler uden farve. Vi får også tid til at gå i land i denne skønne lagune, som nok mest er kendt for at være der, hvor filmen The Beach med Leonado Di Caprio er optaget. Det er en meget flot lagune og strand, men bestemt ikke ensom og romantisk, da der lå 21 speedbåde side om side ved stranden, som hver i sær havde mellem 20-35 mennesker ombord, så der var et mylder på stranden!Vi tog videre til Monkey Beach, som ligger på Phi Phi Don og fodrede aber med vandmelon i strandkanten. Det er nogle søde små fætre at se på, men vi fik strenge ordre på at blive ude i vandet og ikke gå ind på stranden for så var der fare for overfald fra abernes side!
Frokost fik vi på selve Phi Phi Don, som vi var meget spændt på at se efter Tsunamien. Den havde ændret sig radikalt siden vi var der sidst. Hvor der før var blikskure med butikker og restauranter/barer og meget “intimt” var der nu lavet næsten lige gader med flisebelægning eller beton og alle husene var murede og fine, så der var bestemt ikke den samme hippi-agtige stemning, som tidligere. Det siges også at det efterhånden ikke er backpackerne, som kommer her mere for der er blevet for dyrt!
Vi havde kun en time her incl. Frokost og vi ville meget gerne op på udsigtspunktet, hvorfra man kan se ud over byen og de 2 strande, så vi havde travlt. Hurtig spise og se ellers gennem gaderne og spørge om vej et par gange inden vi kom til trappen op til udsigts-punktet. Det var hamrende varmt, men vi prøvede alligevel at småløbe op af trapperne. Vi var hurtigt ret udmattede, men når jeg har sat mig noget i hovedet, så skal det også gennemføres, så jeg fortsatte efter, at Ulrich måtte opgive, da det sortnede for øjnene af ham. Jeg nåede også op på toppen og fik set den fantastiske udsigt, men der var jo desværre ikke tid til at nyde den så længe, da vi jo skulle nå båden videre. Det blev en rigtig hård løbetur ned. Det var også ved at sortne for mig, men vi kunne jo ikke lade de andre vente på os, så vi skyndte os alt hvad vi kunne, men vi kom 10 minutter for sent og fik det gule kort af tur-guiden. På det tidspunkt var jeg nu ligeglad med gule kort og formaninger om at komme til tiden. Jeg skulle bare have noget vand for ellers ville jeg kollapse efter løbeturen i varmen!
Heldigvis skulle vi sejle en halv times tid ind-en næste snorkletur, så vi kunne nå at komme til kræfter igen og få væskebalancen på plads!
Sidste stop på turen var Khai Nok Island, hvor vi måske kunne se hajer, hvis vi fulgte med tur-guiden på en længere snorkletur. Den var vi selvfølgelig med på 😉 og efter en halv times tid kom 2 pragteksemplarer af blacktipped sharks på ca. 1,5 meter fra hver tid side og krydsede hinanden lige foran os. Hold da op et flot syn. Vi prøvede at svømme efter den ene, men den forsvandt hurtigt ud af syne ud på det dybere vand. Vi svømmede rundt i yderligere en times tid med og uden guide, men så desværre ikke flere hajer, men mange andre flotte fisk. Inden de 2 lige foran os, havde Ulrich set et par stykker mere, men kun som skygger i periferien. Vandet var flot klart, hvor der var lavt, men så snart vi kom ud på over 6-7 meter var det uklart.
Det var tid til at tage hjem igen efter endnu en dejlig dag på og under vandet. Vi har snart saltvand i øjnene efter al den snorkling, men det er en fantastisk verden man oplever under havets overflade. Den bliver vi vist aldrig træt af at betragte 🙂

(Sol og 32 grader)

23. febr. (Kata Beach): Det er vores sidste dag på stranden i Kata. Vi ligger blot med vores bøger og prøver at skyde tanken om, at vi snart skal hjem, så langt væk som muligt. Ingen af os er rigtig indstillet på at tage hjem til Danmark. Der er ikke så meget som trækker. Jo selvfølgelig familie og venner, men hvis de bare kunne komme ud til os, så kunne vi have det så rart!
MEN realiteterne er, at i morgen tager vi flyveren til Bangkok, hvor vi lige har et par dage til at shoppe måske og få vores traditionsrige middag på terrassen på Hotel Oriental inden vi torsdag aften sætter os i flyveren retur til det kolde nord og alle forpligtelserne 🙁

(Sol og 34 grader)

24. febr. (Bangkok): Vi er tidligt oppe for at nå at få morgenmad inden taxaen kommer og henter os kl. 8 for at køre os til lufthavnen, hvorfra vi flyver til Bangkok kl. 10.40. Alt går planmæssigt og vi lander i Bangkoks nye lufthavn kl. 11.40. I den gamle lufthavn er vi vant til blot at gå hen ved en skranke og sige, hvor vi skal hen og så er der fast pris, men det system er tilsyneladende ikke ført videre til den nye lufthavn, hvor den ene “grib” efter den anden hiver fat i os for at arrangere limosinekørsel for os. Det eneste vi ønsker er en taxa, som kører efter taxameter, men det har vi vores hyr med at finde. Nogle påstår, at det slet ikke findes, hvilket vi ved er løgn, så vi må nogle gange frem og tilbage, inden vi finder en mand, som er reel og fortæller os, hvor vi kan finde taxaerne med taxameter! Da vi når frem til vores hotel Ambassador, hvor vi har boet flere gange før, er regningen på det halve af, hvad “gribbene” forlangte, så vi har fået noget ud af vores ihærdighed 😉 Vi får vores værelse med det samme, så efter at have sat kufferterne derop, går vi en tur ud i byen. Vi bor på Suhkumvit Road, hvor der er masser af gadesælgere, så der er nok at se på og vi er også inde i flere stormagasiner, hvor Ulrich bliver fristet til at købe noget tøj og jeg et par sko. McDonald lokker 😉 Vi trænger til noget mad, vi kender! Så det bliver billig aftensmad. Efterfølgende er vi på en rigtig hyggelig pub, hvor de vi kan få australsk øl 😉

(sol og 34 grader)

25. febr. (Bangkok): Vi sover længe og er lige ved ikke at nå ned til morgenmaden! Efterfølgende tager vi skytrain til floden og en flodtaxi op af Chao Phraya floden til Khao San Road (backpackerkvarteret). Det er en af de faste steder, vi altid besøger, når vi er i Bangkok. Her er en dejlig afslappet atmosfære og rigtig mange sjove mennesker at se på og også mange forretninger med alverdens ting. Vi starter med at sidde på en cafe og betragte alle dem, som går forbi og bagefter støver vi kvarteret igennem og er inde i rigtig mange forretninger. Jeg finder et par silkejakker, som jeg må eje og Ulrich nogle slips. Det er rørende billigt i forhold til hjemme! Hen på eftermiddagen tager vi tilbage på hotellet for at skifte tøj, inden vi skal ned på hotel Oriental og have deres store barbeque middag på terrassen ned til Chao Phraya floden. Det er også fast tradition, når vi er i Bangkok! Det bliver som altid en rigtig dejlig oplevelse med fantastisk mad.

(Sol og 34 grader)

26. febr. (Bangkok-Frankfurt): Det er desværre hjemrejsedag i dag :-(( Vi skal tage afsked med Thailand og varmen og alle de rare oplevelser og afslappende orlov/feriedage. Væk fra al stress og jag og finanskrise. Vi kan se tilbage på 4 måneder som til fulde har levet op til vores forventninger og på nogle punkter også overgået dem og vi er parat til at gøre turen om igen i morgen, hvis det skulle være. Vi er slet ikke indstillet på, at vores eventyr nu skal slutte!! Vi er begge triste og det bliver en underlig dag, hvor vi først går lidt rundt i gaderne og stormagasinerne, men har egentlig ikke lyst til noget som helst, så vi ender tilbage på hotellet ved swimmingpoolen, hvor vi ligger og får den sidste sol og læser i vores bøger og bare venter på, at det skal blive tid til, at vi skal ud i lufthavnen. Vi skal flyve omkring midnat, men der er noget i vejen med den ene motor på flyet, så vi bliver forsinket i 3-4 timer.

27. febr. (Frankfurt-København): På grund af forsinkelsen ud af Bangkok, når vi ikke vores fly i Frankfurt, men heldigvis bliver vi booket om til et andet fly, som flyver kort tid efter, vi lander i Frankfurt, så da vi når til København, er vi kun et par timer forsinket.
På grund af forsinkelsen er vi rigtig trætte, da vi sætter os i flyet i Bangkok, så for en gang skyld kan vi begge sove en stor del af flyveturen, så da vi lander i København, er vi nogenlunde friske skønt man jo altid er radbrækket efter at have siddet så mange timer i et flysæde. Solen skinner fra en næsten skyfri himmel, så når det nu skal være, er det da en rar måde at gense Danmark på på trods af, at det absolut ikke er de varmegrader, vi er vant til. Der mangler ca. 25 grader 😉
Vi tager toget hjem og finder vores hus og have i nøjagtig samme stand, som da vi forlod det for 4 måneder siden. Naboer
ne har passet fint på det!

Her slutter vores dagbog. Vores orlov og ferie er desværre forbi og på mandag starter vi på arbejde igen, men vi har fået en tiltrængt pause i hverdagens trummerum og en masse gode oplevelser, som vi kan tænke tilbage på! Vi har endnu engang fået bekræftet:

AT REJSE, ER AT LEVE!