Dagbog Tanzania (2013)

25. jan. (København – Arusha): Jubii, endelig nåede vi til afrejsedagen. Ulrich havde fri hele dagen, men jeg var på arbejde til kl. 14 i håb om at få afsluttet så meget som muligt inden ferien. Det lykkedes desværre ikke helt, men nu er det ferie 🙂 Klokken 14.30 mødes vi i lufthavnen. Får afleveret bagagen og går straks op i loungen, hvor den første gin tonic nydes og ferien for alvor starter. Vi skal flyve kl. 17.10 og første stop er Amsterdam inden vi tager den lange tur på 8 timer og 20 minutter til Nairobi og derefter videre til Kilimanjaro. Turen forløber helt planmæssigt, men Ulrich er noget rædbrækket efter at have siddet med knæene oppe i sædet foran og vi er også sultne, da vi når frem til Kilimanjaro lufthavn, for det er ikke meget mad vi får undervejs, men til gengæld er de ikke kari med spiritussen. Når man bestiller en gin tonic får man 2 flasker a 5 cl og en tonic 🙂 (Flyet var fra Kenya airways selv om vi havde bestilt hos KLM).

26. jan. (Arusha): Vi lander i Kilimanjaro kl. 9.50 lokal tid, som er 2 timer foran dansk tid efter at have fået en fin flyvetur med udsigt til og tæt forbi Mount Meru og Mount Kilimanjaro (Afrikas højeste bjerg) med sne på toppen. I lufthavnen skal vi igennem det sædvanlige hurlumhej ved imigrationen, hvor vi også skal have visum, hvilket resulterer i at vi skal stå i 3 forskellige køen inden vi endelig kan komme ud og få vores bagage, som heldigvis er fremme sammen med os på trods af 2 flyskift under vejs – skønt.
Ude i ankomsthallen står en mand og venter på os med vores navneskilt, så vi går direkte ud til hans ventende bil og kører mod Arusha, som ligger små 50 km fra lufthavnen. Solen skinner fra en næsten skyfri himmel og vi kan mærke at det bliver en varm dag. Temperaturen stiger hurtigt. Undervejs får vi en forsmag på Afrika. Man skulle ikke tro vi var i det 21. århundrede. Vi kører forbi hyrder, der går med deres køer og geder i vejkanten og inde på markerne bliver der fløjet med 2 okser foran en træplov, som stort set ikke er andet end en kæp i jorden, og en mand bagefter til at styre den. Det der imidlertid slår os mest er alle de kvinder vi ser med store dunke på hovedet og mænd på cykler med dunke monteret på siden af cyklen og karavaner af æsler ligeledes med dunke over ryggene. Alle søger de mod de enkelte brønde, som vi ser er samlingssted for alle disse mennesker, som kommer langvejs fra efter vand!
Husene og butikkerne, som ligger langs vejen er heller ikke ligefrem luksus. Mange af dem er med bliktag og forhåndenværende materialer. Vi er virkelig kommet tilbage i tiden i forhånd til vores egen levestandard!
Vi er spændte på, hvad der venter os i Arusha. Er det også bare nogle huse af fundablokke og bliktage? Det er det ikke helt. Der er rigtige huse og asfalterede veje, men standarden er ikke høj. Men da vi kører ind gennem porten til vores første hotel, er vi glade. Kibo Palace er et flot moderne hotel med dejlige værelser og pool og restaurant og hvad man ellers kan ønske sig af faciliteter. Desværre er vi så trætte efter ikke rigtig at have sovet hele natten, så vi smider os bare på sengen for at sove lidt. Vi får dog ikke lang tid for så ringer receptionen og siger at der står en mand fra Sunny Safaries og vil tale med os. Vi må i tøjet igen og ned i receptionen, hvor Masha, som jeg har korresponderet med på mail og bestilt vores safari hos, står og venter på os. Han vil lige orientere os om vores forestående safari og høre om vi har spørgsmål til den og så selvfølgelig have de sidste 50% af safariens pris! Desværre røber han at vi skal på luftballon tur. Det vidste Ulrich ikke på forhånd. Jeg ville overraske ham, da det er hans store ønske at prøve at komme op i sådan en og i Australien da vi havde bestilt en tur blev den aflyst p.g.a. for stærk vind. Nu håber jeg så ikke at den også bliver aflyst her.
Efter denne afsløring af min overraskelse tager vi os sammen til at få en dejlig mango-smoothie og en bananasplit ved poolen og efterfølgende bestemmer vi os for at kikke lidt nærmere på byen. Receptionisten anbefaler os at tage en taxa selv om der ikke er ret langt, da der er en bro vi skal krydse, hvor der har været en del overfald!! Vi lytter til ham og vi kommer kun lige ud for porten til hotellet, så kommer der en bil og tilbyder os taxatur til byen. Vi har imidlertid ingen lokale penge, så han kører os til 2 forskellige pengeautomater, men de er begge i uorden, så vi må køre videre med uforrettet sag og til sidst betale ham i dollars, som vi har med hjemmefra.
Vi bliver sat af ved byens klokketårn, som også går for at stå midt i afrika på den lange led – nord-syd. Vi bliver straks tiltalt af unge mænd, som vil sælge os forskellige ting. Jeg begynder allerede at blive træt af deres påtrængenhed, men en enkel mand er ikke så påtrængende, men vil gerne hjælpe os, da han hører at vi leder efter en pengeautomat. Han går lidt på afstand af os, men viser alligevel vej ogdet ender med at vi får en rigtig god tur rundt i byen med bl.a. et stort marked med frugt, grøntsager, fisk, kyllinger og kød. Vi kommer ind nogle steder, hvor vi aldrig selv ville være gået ind, så han var en god guide for os, som selvfølgelig fik en skilling til sidst efter at han havde sluttet af med at vise os sin egen lille butik med malerier, som hans familie og han selv lavede. Efter et par timer kørte vi igen tilbage til hotellet. Fik aftensmad ude på restaurantens terrasse og derefter var vi klar til at gå i seng. Vi har set lidt af Afrika, men de eneste dyr vi har set er storke, køer, geder og æsler 🙂

27. jan. (Lake Manyara NP): Hold da op en dag! Vores første safari dag hvor vi bliver samlet op af vores chauffør Edward på hotellet kl. 8.30. Vi kører til Lake Manyara National Park. Parken er med sine 648 km2 en af Tanzanias mindste nationalparker og søen dækker ca. en trediedel af parken. På trods af dens størrelse er blandt verdens mest dyrerige parker f.s.v.a. de store dyr som elefanter, flodheste, zebraer, giraffer, vandbøfler, gnuer og forskellige bukke.
Der er et par timers kørsel ud til indgangen, men allerede på vejen har vi en masse indtryk. Vi kører først gennem Arusha, som vi opdager er en temmelig stor by, selv om der ikke er nogle højhuse. Der bor omkring 1 mio. af Tanzanias i alt 45 mio. Indbyggere.
Uden for byen kommer vi gennem meget tørre områder, hvor vi igen møder hyrderne med deres geder, køer og æsler. Vi ser også deres karakteristiske runde lerklinede hytter.
Efter 1 times kørsel uden for Arusha ser vi de første vilde dyr. 2 giraffer og nogle zebraer. Det skal nok blive en god dag, hvis det fortsætter sådan!
Og det gør det 🙂 Ved 12-tiden kører vi ind i Manyara National Park. Det første der møder os er en flok bavianer og blå aber og så går det ellers slag i slag. 

Chaufføren har løftet taget på vores jeep, så vi kan stå op og se ud over det hele, men stadigvæk være i nogenlunde skygge og det skal vise sig at være en godt for efterhånden som dagen går bliver det varmere og varmere og solen brænder ubarmhjertig ned. Så snart jeepen holder stille løber sveden af os, så det er rigtig rart at kunne stå op og få vinden i håret, selv om det til tider kan føles som at stå i en hårtørrer.
Det vil gå for vidt at skulle opremse alle de dyr vi så, men for at nævnte nogle, så så vi løver, giraffer, gnuer, vildsvin, zebraer, flodheste, gazeller, impalaer og en masse små og stor fugle. Specielt King Crane var meget flotte.
Vi kørte rundt i nationalparken i 5 timer, men det føltes som meget mindre. Tiden fløj af sted på grund af spændingen om hvilke dyr, der var omkring det næste ”hjørne”.
Da vi er lige ved udgangen beder Ulrich guiden stoppe, da han har set nogle dyr inde mellem træerne. Vi får dog ikke set meget på de dyr, Ulrich har set, da der i det samme komme en elefant gående på vejen lige imod os og så en til og en til. Det vælter frem og til sidst har vi 11 elefanter, stor og små , rundt omkring bilen. De har enorme ører i forhold til dem vi normalt har set, men det er jo også netop forskellen på afrikanske og asiatiske elefanter. Der går en rum tid inden elefanterne er gået videre for de græsser lystigt og har ikke travlt og det har vi jo heller ikke, men det ville heller ikke nytte noget for de fylder hele vejen 🙂
Guiden er rigtig glad. Han afslører nu, at han har ledt efter elefanterne hele dagen, men ikke kunnet finde dem, så det er en lettelse for ham, at de nu er her lige inden vi kører ud af nationalparken.
Da vi kom til vores hotel Lake Manyara Hotel, var vi helt høje af dagens oplevelser og for det ikke skal være løgn, så var der også her en masse bavianer omkring lodget og da vi gik ned til restauranten og poolen, så vi et desmerdyr. Det her er virkelig en safari med massevis af dyr – fantastisk 🙂 
Lake Manyara Hotel ligger på helt ude på kanten af bjerget  med en fantastisk udsigt ud over Lake Manyara, som vi også kan nyde fra vores altan og fra baren, hvor vi får en dejlig kold øl efter at have været en tur i poolen.
Hjemmefra havde vi set vejrudsigten, som lovede sol og nogen regn og ca. 26 grader. Det vi har oplevet i dag er fuld solskin og 35 grader i eftermiddags og 33 grader, da vi når til lodget kl. 17! Da vi sidder og spiser aftensmad blæser det imidlertid op og det lyner og tordner, men vi ser ingen regn og temperaturen holder sig stadig omkring de 25, så vi kommer vist ikke til at fryse i nat.
Vi så i dag følgende dyr: Giraf, zebra, stork, blå aber, bavianer, kameler, æsler, isfugl, impala, blackfaced monkeys, gnuer, vandbøfler, marabustork, vortesvin, flodheste, water monitor, hornbill, gæs, blue heron, thomson gazelle, løber, elefanter og desmerdyr.

28. jan. (Serengeti): Vi forlader  Lake Manyara for at køre mod Serengeti National park, som med sine 14.763 km2 kan vi ikke nå at se det hele J. Vi vil koncentrere os om det centrale område Seronera, som også skulle være der, der er flest dyr.
Vores tur til Serengeti sletten går via Ngorongoro krateret, som vi kører på kanten af. Vi har et enkelt stop ved et udsigtspunkt, hvor vi kan se ned i krateret. Det er meget flot, og vi kan se, at der også er rigtig mange dyr, som går og græsser på bunden. Vi skal ikke ned i krateret i dag. Det må vente til vejen tilbage til Arusha.
De første par timers kørsel er gennem et bjergrigt terræn, hvor vi ser en del små Masai landsbyen. Det vil sige runde lerklinede hytter med stråtag og omgivet af et hegn af sisal til at holde de vilde dyr ude. Vi stopper et par gange for at tage billeder og hver gang dukker der Masaikrigere op, som vi have os til at tage billeder af os, men vores guide beder os om ikke at tage billeder af dem, da de vil have penge og hvis de ikke får hvad de vil have, så kan de finde på at kaste sten efter os og bilen!
Vores næste stop er Oldupai Gorge, som også kaldes menneskehedens vugge, idet man har udgravet fossiler af over 60 forskellige forhistoriske menneskerarter inklusiv  Homo Habilis, Homo erectus og det mest berømte, et 1,8 millinoner gammelt abelignende kranie, kaldet Australopithecus boisei, som blev fundet af Mary Leakey i 1959. Der er ligeledes fundet fodspor af 3,6 millioner år gamle og forlængst uddøde dyr og menneskelignende skabninger. Der er et lille museum og en mand holder et foredrag for os, men da han taler meget lavt og ikke særlig godt engelsk, er det begrænset for, hvor meget vi får ud af det. Vi kan dog nyde de skønneste små farvestrålende fugle, som flokkes i træerne og buskene, bag foredragsholderen :-).
Turen går videre af meget hullede veje, hvor vi kører lige så meget i venstre som højre side for at komme uden om de værste huller. Edward kører godt til, så vi hopper noget i sæderne. Vi brugte vist lidt for lang tid ved museet!
Snart er vi ude på Serengeti sletten og de første gnuer og zebraer viser sig sammen med giraffer og gazeller. Det er helt vildt og der kommer bare flere og flere. Specielt zebraerne er der tusindevis af. Vi ser desuden et par hyæner,  en sjakal, vortesvin, strudse, heart beasts og store fugle og springbukke og det er kun på den første del af sletten. Det her er helt vildt! Vi regnede godt nok med vi skulle ned og se dyr, men så mange det overgår vores fantasi og vi er kun på anden dagen af en fem dages safari og vi synes allerede vi har set næsten alle de slags dyr, vi kunne forvente!
Ved et højdedrag der ligesom skiller sletten op holder vi frokostpause, mens der går marabustorke rundt mellem bordene og nogle meget flotte skinnende blå fugle, som vi også så i går ved frokosten kommer hen til vores bord og tigger. Der står godt nok at man ikke må fodre fuglene, men det er da helt klart, at det ikke bliver overholdt for de er så vandt til mennesker, at de kan håndfodres! OK vi overtrådte også forbuddet J
Da vi har spist frokost går vi op på et udsigtspunkt og kan spejde ud over sletten til begge sider og nu bliver det klart for os hvorfor sletten har fået sit navn – Serengeti – det kommer fra masai-sproget og betyder uendelig og det er virkelig som om sletten fortsætter ud i det uendelige. På den side som vi lige er kørt over, kan vi se masser af dyr, som vi også konstaterede undervejs, men på den side som vi efterfølgende skal køre over, kan vi ikke se nogen dyr overhovedet. Det lover umiddelbart ikke godt!
Det skal dog vise sig, at vi absolut ikke bliver skuffet på de næste par timer frem til vores  lodge, hvor vi skal bo de næste 2 nætter. Vi ser både harte beests, elefanter, strudse, flodheste og vi er også rigtig heldige at se en leopard oppe i et træ. Den ligger og halvsover og ser nogle gange ud, som om den har fået øje på et bytte og vil springe ned efter det, men ombestemmer sig så og ligger sig til rette igen på sin gren.  Vi er næsten fyldt op med indtryk nu, men der går ikke lang tid, så støder vi på en flok løver. Det er alene hunløver med deres unger. Hanløverne ser vi ikke noget til. De ligger i lidt højt græs i skyggen under et stort træ og har tilsyneladende et dyr, de er ved at fortære.
Løverne bliver de sidste dyr vi ser i dag, bortset fra aberne og de små grå Rock Hyrax  (jeg ved ikke hvad de hedder på dansk), hvis nærmeste genetiske familie er elefanterne! Rock hyraxerne er  overalt rundt omkring på lodget.
Seronera Wildlife resort, som vi bor på, ligger på et højdedrag af store runde klipper og er bygget på og omkring klipperne, hvilket giver en fantastisk arkitektonisk virkning.
Jeg er meget glad for at være fremme ved lodget for jeg har det mildest talt ikke godt. Mit hoved værker, jeg har kvalme og ryster af kulde, selv om det ikke er koldt og jeg skal bare finde et toilet hurtigst muligt!
Jeg går direkte i seng og en læge/sygeplejerske, som er knyttet til lodget, kommer og tilser mig og giver mig nogle piller til at dæmpe feber og for diare. Det bliver en meget lang nat, hvor jeg ikke får meget søvn.

Vi så i dag følgende dyr: Springbuk, gnuer, zebra, kori bustard, kameler, gazeller, giraffer, sjakal, hyæne, harte beest, elefanter, strudse, leopard, flodheste og løver og sikkert flere, som jeg bare ikke kan huske nu. I hvert fald mange fugle, som vi ikke kender navnene på.

29. jan. (Serengeti): Jeg har det noget bedre her til morgen, men overvejer alligevel at springe formiddagens safarikørsel over. Efter et par hovedpinepiller ud over de piller, som lægen gav mig og et bad, beslutter jeg dog at tage på safari alligevel. Det er jo ærgerligt at gå glip af en halv dag! Det bliver også en formiddag, som vi sent vil glemme.
Guiden vil prøve at finde geparder til os, men vi kører ud over endeløse vidder af højt græs og stort set ingen træer og i lang til ser vi ikke andet end forskellige store og små fugle. Det er utrolig så mange forskellige fugle der også er her på sletten.
Pludselig dukker der en sjakal op i hjulsporet foran bilen og mens vi ser på den kommer der også en meget flot kat frem af det høje græs. Selv guiden er imponeret. Det er en Serval Cat, som han fortælle, at det er meget sjældent man ser, da den normalt jager om natten. Vi ser den imidlertid jage lige foran os og den fanger en rotte eller lignende, som den løber af sted med i flaben. Vi er helt høje 🙂
Vi kommer dog snart ned på jorden igen! Det har regnet i løbet af natten og det har gjort hjulsporerne vi kører i temmelig smattede og jeepen glider nogle gange helt på tværs. Vandet for nogle steder guiden til at vende om og tage andre vejen, men på et tidspunkt for han kørt ned i en sænkning, hvor han sidder fast. Det er ikke rart, når han valgt nogle små hjulspor, hvor der ikke er andre vogne i miles omkreds, som kan hjælpe os! Han prøver først at skovle noget af mudderet væk for at få fast grund under dækkene, men det hjælper ikke. Senere er han rundt i terrænet og finde grene, som han lægge under

dækkene med hjælp af dunkraften. Efter en lille time lykkes det ham og Ulrich at få jeepen på fast grund igen, men de er begge godt mudderet til – specielt guiden, som også faldt i mudderet 🙂
Guiden har, mens han har ledt efter grene til at smide under dækkene, set friske fodspor, som han mener er løver, så dem vil han prøve at finde til os. Vi kører et pænt stykke tid efter disse spor, men da vi passerer et træ og de ikke ligger derunder opgiver han og vender om.
Det viser sig at være en rigtig god ide for efter et par kilometer, hvor vejen deler sig, ligger der 2 geparder og hygger sig i græsset. Det er helt fantastisk at se disse 2 store kattedyr ligge her stille og roligt og ikke reagerer synderligt  på, at vi kører temmelig tæt på. Selv om de absolut ikke er tamme, er det tydeligt, at de ikke er blevet jagtet af mennesker og biler og derfor heller ikke føler sig truet. Efter et stykke tid rejser de sig og går/løber i det høje græs og kravler op på flere termitboer og mærker deres territorie af ved at skide og strinte op af boerne. Når de kravler op på de 1-1,5 meter høje boer kan vi studere dem på nært hold, så vi er glade for den adfærd.   Vi betragter geparderne en rum tid og håber på, at de får øje på et bytte, når de står og spejder ud over græsset fra termitboerne. Det kunne jo være sjovt at se dem i aktion og se om de virkelig kan løbe 120 km i timen. De er åbenbart ikke sultne eller også ser de ikke noget bytte for de jager i hvert fald ikke noget, mens vi ser på dem. Da vi nu både har set geparder og leopard, kan vi også se forskellene. Geparden har lidt mindre hoved end leoparden og den har runde pletter i modsætning til leopardens mere kantede mønstre i pelsen.
Guiden har nu fundet geparderne til os, som han ledte efter, så nu vil han igen prøve at finde løverne fra tidligere. De må jo være i området, når vi har set fodsporerne i mudderet. Vi kører over mod nogle klippeformationer, hvor han siger de ofte kan se dem specielt, når de har unger, da de her har fint udsyn højt oppe fra klipperne  og ungerne kan gemme sig i klippehuler. Der er ikke held ved de første klipper, som de meget sigerne kalder løveklipper, men efter et forsøg mere får vi øje på 8 løver. 4 store hunløver og 4 unger. Hannerne er ikke at se nogen steder, men det er tilsyneladende meget normalt. De kommer kun, når hunnerne har nedlagt et bytte og der skal spises. Det er hunnerne som jæger, men det er hannerne der først får lov at spise sig mætte inden de øvrige kommer til fadet. Vi er specielt betaget af de små unger, som ser meget nuttede ud, som de ligger der på klippen side om side og ser ned på os og slikker hinandens pels.  
For en gang skyld har vi ikke fået en picnic kasse med, så vi skal hjem på lodget og have frokost og vi får hele 2 timers pause. Ud over frokost når vi at få os en lille lur, hvilket er skønt for selv om vi jo bare sidder i bilen og nyder at se på dyrene, så er det alligevel anstrengende at køre fra tidlig morgen til sidst på eftermiddagen eller først på aftenen for al kørsel foregår på hulede veje, så vi bumper noget rundt i bilen.
På eftermiddagens gamedrive ser vi også mange forskellige dyr, men højdepunktet er et vandhul eller rettere en del af en flod, som er indtaget af flodheste. Det er et imponerende syn at se 50-60 kæmpe store flodheste og nogle enkelte små unger vælte rundt imellem hinanden og kæmpe om pladsen, selv om de vel bare kunne tage lidt mere af floden i brug 🙂 De kommer med deres karakteristiske dybe grynten og kæmper mod hinanden med gabene åbne, så vi kan se store tænder. Når de ikke slåes ligger de med næsten hele kroppen under vand, så man kun kan se næsebor og øjne og måske lidt af ryggen. Til tider er de også helt væk under vandet. De har en sjov adfærd, når de skider, hvilket også sker i vandet mellem alle de andre. De svinger deres lille halestump rundt, så lorten bliver pisket ud over det hele. Godt man ikke skal dele vandhul med en flodhest 🙂 Det er der så i øvrigt heller ikke ret mange andre end flodheste som vil. Vandet er så forurenet og iltfattigt, at det alene er krokodiller og catfish, som kan leve sammen med dem. Vi så en enkelt krokodille kravle hen over ryggen på en flodhest.
Flodhesten er i sit vandhul hele dagen og først når mørket falder på bevæger den sig op på land for at græsse.
Inden vi er tilbage på lodget oplever vi endnu en leopard, som sidder og spejder i et træ. Denne gang er det et godt stykke fra vejen, så det er mest silhuetten vi ser, men det er også et flot syn.
Sen hjemkomst til lodget et hurtigt bad, aftensmad og så er vi ellers klar til at få i seng efter at have nydt dagens billeder på PC-skærmen og snakket om dagens fantastiske oplevelser.
Vejret har været noget skiftende, lidt sol og byger ind i mellem, men mest overskyet. 

Vi så i dag følgende dyr: Vilde høns, whitebellied bustard, blacksmith, sjakal, serval cat, gribbe, geparder, løver, vortesvin, desmerdyr, skildpadde, giraf, impala, dik dik, krokodelle, bush buck, bavianer, flodheste, marabu stork, leopard, elefanter.

30. jan. (Serengeti – Ngorongoro krateret): Waow. Endnu en uforglemmelig dag. Vækkeuret ringer allerede kl. 4.45. Vi bliver hentet kl. 5.30 mens det endnu er kulravende sort nat. Vi skal se solopgangen fra en luftballon mens vi flyver hen over Serengeti-sletten, kan det blive bedre? Der er i hvert fald ikke nogen sure miner selv om vækkeuret ringer på det ukristelige tidspunkt.
Vi tror vi bliver hentet af en tilfældig chauffør og hans makker, som er hvid, men det viser sig senere at det er ballonskipperne, som vi kører med ud til opstartsstedet. På vejen derud fanger bilens lygter først en sjakal i hjulsporet foran os og senere står der 2 flodheste og græsser.
På opstartsstedet er en masse mænd i gang med pakke 2 store balloner ud og blæse luft i dem ved hjælp af store blæsere. Den flade bunke teltdug på jorden bliver efterhånden til et kæmpe stort cirkustelt at se på og nogle går rundt inde i ballonen for få styr på diverse snore til hullet i toppen af ballonen. Det er et prægtigt syn at se ballonen vokse samtidig med at solen er på vej op.
Da ballonen er næsten blæst helt op får vi en kort instruktion af ballonskipper om hvad der skal ske før og når vi letter og hvordan vi skal komme op i kurven og spænde os fast og ikke mindst, hvor vi skal stå. Vi er heldige og få tildelt et hjørne af kurven, så vi har frit udsyn til 2 sider. Vi er i alt 16 passagerer og skipper ombord.
Endelig sidder/ligger vi oppe i kurven og skipper sætter fuld skrue på blæserne, så flammerne står højt inde i ballonen. Der går ikke længe, så gør varmen sin virkning. Luftballonen rejser sig fra jorden og vi bliver rettet op i lodret stilling i stedet for at ligge på siden af kurven. 
Det første stykke tid glider vi stille og roligt hen over græsset, men så begynder vi at stige og stige og kommer højt, højt op, hvor vi kan se ud over hele sletten og bjergene omkring os samtidig med at solen også kommer op over horisonten.
Det er noget helt andet at se sletten her oppe fra end det er at køre dernede. Nu kan vi pludselig se Mara floden, der snoer sig gennem sletten og de mange stier, som de migrerende dyr har lavet gennem græsset.
Ballonskipper sørger for at vi flyver i varierende højder, så vi både er højt oppe for det store udsyns skyld og helt nede at røre græsset, så vi også kan se dyrene. Der er ikke mange dyr, men vi ser alligevel både springbukke, vildsvin, giraffer og elefanter og Ulrichs falkeblik spotter også 5-6 løver.
Efter 5 kvarter lander vi desværre igen stille og roligt på et stort åbent græsstykke. Solen er nu stået helt op og vi har ikke mere brug for så meget varmt tøj, som da vi tog af sted. Mændene, som skal pakke ballonerne sammen, kommer kørerne ud til os og ligeledes bilerne, som skal køre os tilbage til morgenmad. Mens ballonerne pakkes sammen nyder vi champagne og Nik, skipper på den anden ballon, fortæller luftballonens historie og hvorfor man drikker champagne efter en tur i luftballon. Vi bliver herefter kørt til et andet sted mit ude i ingenting, hvor der er stillet 2 lange borde op med hvide duge og dækket op med sølvtøj til morgenmad og 4 tjenere sørger for at servere english breakfast og champagne for os efter at vi første har fået vasket hænder ved en tjener, som står med et stort fad og en stor kande med varmt vand. Der er virkelig gjort noget ud af det 🙂
Hjemme igen ved lodget venter vores guide på os og vi kan fortsætte vores safari efter at have set det hele lidt fra oven. Det er sidste dag på Serengeti, så vores gamedrive har retning mod sydøst og udgangen. Det bliver til store løve-dag. Vi ser hele 23 løver og denne gang også et par hanløver, som vi ellers ikke har set nogen af. Vi har speciel stor fornøjelse af at betragte en flok på 10 løver, hvoraf de 4 til at starte med ligger oppe i et træ. Den ene er en meget lille unge, som ser ud som om den hænger til tørre i et v imellem 2 grene. Den er virkelig sød, man får helt lyst til at ae og kramme den. Da de store løver kravler ned af træet har den lille et problem. Det ser nærmest ud, som om den aldrig har prøvet at kravle ned fra et træ før. 3 gange prøver den at komme ned inden den endelig får samlet sig mod til og meget kluntet kommer ned på jorden. Den er dog efterfølgende meget stolt af sig selv og går hen til en af de store løver og slikker den for ligesom at få dens anerkendelse 🙂
Vi skal nå tilbage til Ngorongoro krateret i dag, så vi har en lang køretur foran os. Vi får sen frokost ved de små bjerge, som deler Serengeti sletten, ligesom da vi ankom i forgårs og så kører vi igen mellem i tusinder af zebraer, som er på denne del af sletten. Vi ser dog også et mere markabert syn, idet 4 hyæner er ved at fortære en zebra mens gribbene flokkes omkring dem. Hyænerne har ikke til sinds at dele, så de prøver hele tiden at skræmme gribbene væk, men de kæmper en ulige kamp. 20 gribbe er ikke til at jage væk, når der er mad på bordet! På et tidspunkt flytter hyænerne zebraen eller det, der er tilbage af den, hvilket er hovedet, benene og rygsøjlen med ribbenene. Det ser ikke godt ud, men det er jo naturens gang!
Vi når frem til Ngorongoro krateret kant til Ngorongoro Wildlife Resort kl. 18, så vi lige kan nå at nyde udsigten ud over krateret fra vores værelse inden solen går ned. Det er en fantastisk beliggenhed dette hotel har. Lige på kanten af krateret.
Vi får dejlig aftensmad og så ellers tidlig i seng. Det har været en rigtig lang, men oplevelsesrig dag. Eneste minus er vejret. Det er været meget omskifteligt igen i dag, men heldigvis var det godt i morges ved ballonflyvningen.

Vi så i dag følgende dyr: Flodheste, sjakaler, elefanter, giraffer, løver, vortesvin, springbukke, aber, vandbøfler, zebraer, hyæner, gnuer, Thomson gazeller, gribbe og massevis af forskellige fugle.

31. jan. (Ngorongoro krateret): Vi forlader lodget kl. 7.30 for at køre ned i det 600 m dybe og 264 km2 store krater som er på Unesco world heritage site og bliver støttet af EU med penge til bl.a. bevæbnede vagter hele vejen rundt om krateret, således at man holder krybskytter ude, da der er de meget sjældne sorte næsehorn nede i krateret, som er eftertragtede af krybskytter.
Krateret er opdelt i 4 zoner, sø, skov, savanne og sump. Vi starter i skoven, men ser kun nogle aber og lidt vildsvin, men derefter kommer vi ud på savannen, hvor der er masser af vandbøfler, zebraer og gnuer og selvfølgelig også vildsvin og hyæner og ude i det fjerne ser vi et næsehorn. Vi må indrømme, at vi skulle have kikkerterne i brug for at se det rigtigt. Med det blotte øje, var det blot en silhuette, men det var der og dermed har vi set The big five, som er løve, vandbøffel, elefant, leopard og næsehorn.
Ved søen ser vi i tusindevis af flamingoer. Det er helt vildt. Vi har godt nok set flamingoer andre steder, men aldrig så mange på en gang.
Gennem sumpen og en lille sø er der henholdsvis elefanter og flodheste, dog ikke så mange som forleden dag, men her sidder vi og spiser frokost med udsigt til dem, som popper op af søen forskellige steder. Der er også mange fugle blandt andet nogle høgeagtige nogle, som godt kan lide kylling, så vi må ikke spise ude, men må sidde

inde i bilen for ellers bliver vi angrebet. Vi ser 2 turister, som bliver noget overraskede, da der pludselig kommer en fugl flyvende højt oppe fra og dykker lige ned i deres madkasse for snupper hvad den kan få fat på!
Efter frokost får vi dagens højdepunkt. Vi ser 11 løver jagte 2 vandbøfler. Det var virkelig spændende at se hvordan løverne var i stand til at arbejde sammen. En løve sneg sig helt ind på de 2 bøfler og de andre dannede langsomt en ring omkring dem. Da ringen var på plads sprang den ene løve op foran bøfler og distraherede dem mens de øvrige løver hurtigt kom ind bagfra. Desværre for løverne var bøflerne for hurtige. De opdagede faren og løb først efter den enlige løve og derefter over mellem alle bilerne med turister, som efterhånden havde samlet sig og videre mod en flod, som de krydsede i fuld fart. Løverne opgav hurtigt, kun en enkelt løve, som havde været oppe på ryggen af den ene bøffel var vedholdende indtil den opdagede at kammeraterne havde opgivet, så måtte den også opgive og slukøret vende tilbage til flokken med uforrettet sag. Det blev ikke til det store måltid denne gang! – men vi blev en oplevelse rigere 🙂
Vi skulle nu forlade dette skønne krater med det rige dyreliv og vi er også ved at se en ende på vores 5 dages fantastiske safari. Vi har kun nu tilbage at køre op af krateret igen og så den lange vej tilbage til Arusha, hvor vi skal have nogle dage med afslapning.
I første omgang har vi en overnatning på Kibo Palace, hvor vi også boede inden safarien. Det bliver en lang og varm tur tilbage, da solen bager ned og der er kun åbne vinduer til at holde varmen nede.
Vi er trætte da vi kommer til Kibo Palace men med et bad og afslapning hjælper lidt, så vi kan nyde aftensmaden inden det er sengetid.

1. febr. (Arusha): Vi skifter hotel til Planet Lodge uden for Arusha, hvor vi har en lille hytte med altan, som vi kan sidde og slappe af og få skrevet dagbog for de seneste dage, hvor jeg har været for træt til at få det gjort. Vi får desuden bestilt en safaritur til Tarangire Nationalpark i morgen. Det sker gennem Sunny Safari, som også havde stået for vores 5 dages safari og gjort det godt. Når vi skifter hotel er det fordi, vi ikke synes, at Arusha er nogen speciel charmerende by, så vi vil hellere udenfor i mere rolige omgivelser og så har jeg en drøm om at sidde på min terrasse med en gin/tonic og se på Kilimanjaro 🙂 Desværre går denne drøm ikke i opfyldelse, da de er for overskyet til, at vi overhovedet kan se Kilimanjaro, så vi må herned igen eller til Kenya eller også må jeg nøjes med det billede, jeg har af Kilimanjaro fra flyveren hertil 🙂

Ellers ikke andet at berette end at det har været overskyet hele dagen med regnbyger, så det er ikke det mest opløftende. Håber det bliver bedre til i morgen.

2. febr. (Tarangeri National Park): Vi står tidligt op for at være klar til afhentning kl. 6.30. Det er endnu mørkt og der er ikke andre end vagterne vågne på lodget. Vi kan ikke nå at få morgenmad i restrauranten, men heldigvis får vi en lille madkasse med lidt morgenmad, som vi kan spise i bilen.
Der er 2 timers kørsel inden vi er fremme ved gaten til Tarangeri National Park. Den første time er den samme vej, som vi kom af forleden dag, så vi kender den og frygter den for den er meget hullet, men det lykkes nogenlunde at abstrahere fra det, da vi kan sidde og betragte, hvordan der kommer liv i gaderne. Her er utrolig fattigt og det er jordveje så snart vi er uden for Arusha bortset fra den vej vi kører på, men den har som sagt også mange huller. Der er ikke fortove eller lignende, men kun den bare jord og det støver en del, så alt bliver hurtigt beskidt. Der er ikke rigtige butikker, men nogle har små træskure, hvor de sælger deres varer fra og nogle sidder blot i vejkanten. Vi synes, vi har set meget fattigdom, når vi har rest rundt i østen, men det her overgår alt! Det er OK at betragte fra bilen, men det er ikke noget vi har lyst til selv at skulle gå rundt i.
Vejret er meget bedre i dag end i går. Solen kommer nogle gange igennem skydækket og det bliver hurtigt varmt. Vi er fremme ved Tarangeri efter 2 timer og begynder vores gamedrive gennem den 2850 km2 store nationalpark, som er den største i Tanzania efter Serengeti.
Denne nationalpark skiller sig meget ud fra de øvrige vi har besøgt. Her er mange træer og grønt og frodigt og bakket og den gennemskæres af floden Tarangeri, som også har givet navnet til parken. Parken er specielt kendt for sine mange gamle baobabtræer, som er op til 300 år gamle og så er parken ligeledes hjem for ca. 4000 elefanter. Vi ser vel omkring 100 af disse på vores vej gennem parken og derudover et par giraffer, vortesvin, løver, sjakal og selvfølgelig aber og en masse flotte fugle. Der er længere mellem dyrene her i parken end de andre steder, så måske skulle vi have valgt at besøge denne nationalpark først 🙂 Da vi efterfølgende læser lidt mere om Tarangeri Nationalpark, finder vi ud af, at det er den dyrerigeste nationalpark efter Ngorongoro krateret, men bare ikke lige nu. Det er i juni-august, hvor dyrene søger mod dette område, som er det eneste sted med vand nok til dem. Vi er blevet forvente med at se dyr over det hele, så vi er svære at imponere nu, men vi kan høre på menneskene i andre biler, at de er vildt begejstrede, så det er nok deres første gamedrive 🙂
Vi får en god dag ud af Tarangiri, hvor vi også får set noget flot natur i stedet for den noget bare Serengeti slette og dette bliver også vores sidste safari-dag på denne tur, da vi i morgen flyver videre til Zanzibar, hvor vi skal have afslapning og badeferie resten af turen og måske se lidt af livet under vandet på en dykkertur.

3. februar (Arusha – Zanzibar): Ikke det store at berette. Turen fra Arusha og til Zanzibar gik helt efter planen, idet vi dog blev noget overrasket over hvor primitiv en lufthavn kan være. Arusha lufthavn er mest for små flyvere ud til de forskellige nationalparker, så den bestod af en lille skur med en vægt til kufferterne og et gennemlysningsapparat og et par stolerækker under et bliktag!
På Zanzibar blev vi mødt af en mand med vores navne på et skilt og kørt ud til vores hotel – Tembo Hotel, som ligger i den gamle bydel, Stonetown. Vi får en suite som ligger helt nede på stranden kaldet Fungate. Der er en lille terrasse og inden for er vi hensat til Tusind og en nats eventyr. Der er en stor himmelseng og badeværelset ligner noget fra et arabisk palace. Det er virkelig specielt indrettet 🙂

Efter check-in gik vi en lille tur i byen og endte på en tagterrasse på African House og nød en øl, mens vi så solgangen. Meget dejlig og afslappende afslutning på dagen!

4. februar (Stonetown, Zanzibar): En ren slapperdag på stranden.

5. febr. (Stone Town, Zanzibar): Vi har haft en skøn dag, hvor vi har dasket rundt i de små hyggelige og sjove smøger i Stone Towns gamle bydel. Den er meget arabisk inspireret og de fleste kvinder går tildækkede, nogle så man kun kan se øjnene. Vi bliver hele tiden mødt med et jambo (hej) og nogle vil selvfølgelig også gerne have os ind i deres souvenir butikker, men de er heldigvis ikke så påtrængende. Når man siger pænt nej tak, accepterer de det. Det er ikke kun souvenirbutikker, det er også den almindelige handel, som foregår i disse små gader og ind i mellem er der større markeder med frugt og grønt. Meget farverigt og sjovt at se på.
Efter nogle timer i smøgerne er vi både sultne og tørstige. Der er 30-35 grader, så vi får svedt noget væske ud. Vi ender på en lille strandrestaurant ved siden af vores hotel, hvor vi kan få nogle store kolde Kilimanjaro øl og sidder med fødderne i sandet – skønt. Vi får også en sandwich og en burger, og det skulle vi måske ikke have spist for efter et par timer, får jeg det meget dårligt og senere på aftenen bliver Ulrich også dårlig.

6. febr. (Stone Town – Nungwi): Det har været en hård nat for os begge og det bliver også kun til en kop te og et stykke tørt brød til morgenmad. Ingen af os har nogen appetit. Allerhelst ville vi blive på værelset, men vi skal videre op til Nungwi på nordspidsen af Zanzibar, hvor vi skal bo de sidste 5 nætter. Vi er meget spændt på om vi kan klare en tur på 1 ½ time uden et toilet, men det går heldigvis. Desværre er vores værelse ikke klar til check in, da vi når frem, så vi er lidt slukøret og sidder blot og hænger til det bliver klart og vi kan komme op og lægge igen!

Vi får imidlertid det skønneste store værelse på 1. sal lige ud til vandet, så vi kan sidde på altanen og nyde solnedgangen og betragte livet på stranden. Vi får en smule aftensmad, men nyder den absolut ikke og så ellers tidlig i seng!

7. feb. (Nungwi): I dag har vi det begge meget bedre og vi får set os lidt omkring på Langi Langi Beach Resort, hvor vi bor. Det er et 4-stjernet hotel, men bort set fra beliggenheden og vores dejlige værelse, så er alt meget slidt og betjeningen er noget sløv. Der er pokkers til forskel på et 4-stjernet hotel her og i østen!
Vi går en tur langs stranden og ser de øvrige hoteller, som ligger side om side. Det er en skøn strand og selv om der er stor tidevansforskel her på øen, er det ikke sådan at stranden bliver tørlagt her ved lavvande.
Vi tager en enkelt tur med maske og snorkel ud for hotellet. Vi skal temmelig langt ud for at se fisk, men der er nogle flotte søstjerner. Vi overvejer, at tage et par dyk en af de næste dage, men vi skal lige være helt ovenpå først.
Resten af dagen ligger vi og soler os og læser.

8.-9. feb. (Nungwi): Vi foretager os stort set ikke andet end ligger på solbriksene og læser vores bøger og går en tur op og ned af stranden! Det kan vist ikke blive mere afslappende 🙂

10. feb. (Nungwi): I dag skal der ske lidt. Vi har bestilt en dykketur til atollen Mnemba, som ligger øst for Zanzibar. Det skulle være noget af det bedste inden for dykning på disse kanter, så det er vi spændt på. Efter vores tur sidste år til Borneo og Sipadan er det nok svært at imponere os, men nu må vi se! Vi har valgt et dykkercenter, som har fået meget gode anmeldelser på Tripadvisor. Det hedder DivingOcean.com. Det viser sig at være mest for italienere, da det ligger i tilknytning til et italiensk hotel. Vi kommer ud på en fin båd med 18 italienere og en franskmand. De skal alle alene snorkle, så vi får vores egen divemaster, som er sort. En lille splejs, som er meget sød og taler fint engelsk.
Vi skal sejle rundt om nordspidsen af Zanzibar – en tur på ca. 45 minutter – for at nå til Mnemba. Vandet er lidt uroligt og vi har for en sikkerheds skyld fået en søsygepille. Efter en halv times sejlads får vi øje på delfiner. Der er virkelig mange og de svømmer lige foran båden. Den italienske guide lokker dem hen til båden ved at slå på siden af båden. Det virker! De svømmer tæt op omkring os. Vi følger dem et stykke tid og så beslutter guiden pludselig, at vi må springe i vandet og svømme sammen med delfinerne. Det ville være en ekstra skøn oplevelse, så vi hopper selvfølgelig i baljen. Desværre synes delfinerne ikke, at de vil lege med os. De svømmer væk fra båden og vi har ingen mulighed for at følge dem. De er alt for hurtige eller vi er for langsomme i bølgerne 🙂 I hvert fald må vi opgive at komme til at svømme på tæt hold af dem og kravler op i båden igen for at fortsætte til Mnemba.
Fremme ved Mnemba får vi en kort briefing om vores første dyk af divemasteren. Det bliver et walldyk, hvor vi ikke kommer længere ned end højst 18 meter og der vil være lidt strøm, som vi blot skal lade os føre med af, men sørge for at være i balance, så vi ikke roder op i sandbunden og ødelægger sigtbarheden.
Det bliver en nærmest katastrofal start på mit dyk. For det første kan jeg ikke komme ned, da jeg ikke har fået nok vægt i blybæltet og min BCD sidder ikke ordentlig. Jeg tilter hele tiden, da flasken ruller rundt på ryggen. Jeg signalerer til divemasteren og han kommer til hjælp. Jeg får mere bly og det viser sig, at jeg har glemt, at spænde min BCD helt til. Det sørger han for at gøre, men jeg tilter stadig og bruger uforholdsmæssig mange kræfter og dermed også ilt. Det er absolut ikke nogen nydelse at dykke på denne måde og jeg får ikke set ret meget. Efter et stykke tid får jeg rettet mit blybælte til, så det er placeret lige på ryggen. Det hjælper. Så kan jeg begynde at nyde dykket og slappe af. Alt er nu som det skal være 🙂
Vi flyder ganske rigtig, som divemasteren har sagt, langs en væg og ser søanmoner og en masse forskellige fisk, bl.a. Leonfish, moræner og frogfish. Der er de ”sædvanlige” flotte vimpelfisk og andre farvestrålende fisk, men vi ser også nogle vi ikke har set før. Guiden er god til at vise os nogle af de fisk, som vi nok selv havde overset på grund af deres falden ind med søanemonerne. Der er ikke rigtig nogen levende koraler og vi ser heller ikke skildpadder, hajer og lignende store fisk, men det bliver alt i alt et meget godt dyk på trods af den katastrofale start.
Efter 47 minutter, hvor det dybeste var 17,4 meter har vi en times tid på båden inden vi går ned på vores andet dyk, som er et bunddyk på mellem 10 og 20 meter. Nu er alt udstyr rettet til og vi er blevet fortrolige med dykning igen, så det bliver et super dyk, hvor vi også næsten bare lader os føre med af den lette strøm og kommer forbi flotte koralformationer og masser af flotte fisk både enkelte og store stimer. Ulrich havde desværre ikke undervandskameraet med ned på dette dyk, da der var kommet lidt vand ind i huset på det første dyk. Der havde ellers været mange dejlige motiver både på grund af flere og mere farverige fisk, men også fordi sigtbarheden er meget bedre på dette dyk, så vi må nøjes med billederne på nethinden 🙂
Det er nu tid til frokost og vi bliver sejlet ind til øde flot strand, hvor der er tilberedt en skøn frokost til os. Den består af grillede tigerrejer og langusta med ris og en fiskesuppe/sovs lavet på blæksprutter og efterfølgende frisk frugt. Det er det bedste måltid, vi har fået på hele turen. Det smager himmelsk og for en gang skyld er vi også sultne efter at have brugt os selv lidt under vandet.
Det har været en dejlig tur og vi er glade, da vi kommer retur til vores strand. Desværre slutter turen ikke så godt, idet Ulrich, da han springer fra borde rammer en klippe eller sten på bunden og skærer en ordentlig flænge under foden, så guiden må i gang med rensning af sår og indbinding af foden og jeg må hjem på hotellet og hente sko til ham. Han får en pose om forbindingen og så halter han ellers hjem til hotellet, hvor vi må rense såret igen og komme jod på og håbe, at det ikke er en giftig koral, han har trådt på, som kan give infektion.

11. -12. feb. (Nungwi – hjem): Alle ferie får desværre en ende og vores tager sin afslutning i dag. Vi skal med flyveren fra Zanzibar kl. 19.20 via Nairobi og Amsterdam og forventes at lande i Kastrup i morgen kl. 10:40.
Vi skal forlade værelset kl. 10 og med Ulrichs dårlige fod, er det givet på forhånd, at vi blot skal ligge på solbriksene og slappe af 🙂
Dagen går hurtigt og kl. 16 forlader vi hotellet i en taxa mod lufthavnen. Det tager lidt over en time at komme til lufthavnen og endnu engang kører vi igennem det der er Nungwi by. Vi har ikke haft lyst til at gå i byen, da det dels har været alt for varmt og dels er det meget fattigt. Husene er bygget af fundablokke og bliktag eller af nogle soltørrede  slags mursten. Det er alt gråt i gråt og nogle få boder, som gør det ud for butikker. Ikke specielt charmerende!
Som jeg tidligere har skrevet er det her langt mere primitivt og fattigt end det vi har set i østen. Det gængse køretøj er en oksetrukken kærre og det der bliver solgt langs vejen er frugt og pindebrænde.
Vores flyvetur går helt efter planen indtil Amsterdam, hvor den første flyver har problemer med kommunikationssystemet, så vi må skifte til en anden. Det er ikke rart, når man som Ulrich kun har en kortærmet skjorte på og vi flere gange må udenfor i -2 grader og køres i en kold bus til næste flyver! Næste gang lærer han måske altid at have en trøje med i håndbagagen 🙂
Vi når frem til Kastrup med en times forsinkelse, så alt i alt er det ikke så slemt på trods af flyproblemerne.
Helt hjemme igen efter at have været 22 timer undervejs er vi lidt trætte, men vi har nogle dejlige oplevelser med specielt dyrene at se tilbage på.